FAXE – KOMMENDE BYGGESAG

VED DÆMNINGEN, FAXE

Byggeperiode

2024 – 2027

Arkitekt

Thøgersen & Co A/S

Ingeniør

Svend Poulsen A/S

Bygherre

Ejendomsselskabet VDF ApS, Strandvejen 118 , 2900 Hellerup

Fakta

7.500 m2 boligbebyggelse fordelt på dobbelt- og rækkehuse suppleret med 16 kompaktgrunde. Det forventes at den kommende lokalplan vil muliggøre opførelse af 100 boliger.

Boligerne fremstår med en lys gul murstensfacade, samt ensidet taghældning med sort tagpap eller metaltag, træ/alu døre og vinduer.
En ny lokalplan giver mulighed for at udvikle et attraktivt boligområde med interne udsigtskiler, udsigt over åbne marker og til Faxe skov.

Visionen er, at området skal fremstå som et grønt boligområde med markante fællesarealer, der giver området et synligt grønt præg og bidrager til oplevelsen af og kvaliteten af bebyggelsen. Den grønne landskabelige karakter opnås ved, at der på alle boligveje, langs med Schjølervej, på opholdsarealer og ud mod det åbne land mod syd, sås blomstereng og plantes buske og træer. Det er tanken at bebyggelsen udføres i ét plan, og fordeles på grunden således, at de enkelte boliger integreres naturligt med omgivelserne. Den lave bebyggelse, primært med pulttage, vil give mere plads og luft til hver enkelt bolig og bygningskrop, og således være med til at skabe en rummelig og harmonisk bebyggelse.

Faxe Kommune er beriget med flere smukke skove, der inviterer til opdagelse og afslapning. Disse områder inviterer til udendørsaktiviteter som vandreture, cykling og hyggelige picnics og giver mulighed for at komme tæt på naturen og nyde dens fredfyldte atmosfære ved bl.a. Paradishaven, Ulsø sø, Feddet, Vallø Storskov og Torup Sø. I tilknytning til naturen, danner den ramme for adskillelige seværdigheder som Camp Adventure, Bregentved Gods, Gisselfeld Kloster, Geomuseum Faxe og Faxe Ladeplads.