Når du vælger en serviceaftale fra Looad, kan du se frem til at få tilbagebetalt den fulde elafgift for den strøm, du bruger til opladning af din bil. Vi sørger for hele processen og trækker beløbet direkte fra på din månedlige regning.
Det er bestemt fra politisk hold, at ladeoperatører som Looad kan søge om at få refunderet elafgiften på vegne af deres privatkunder.
Nye regler for moms
Den 1. juli 2023 steg elafgiften igen og sammen med den nye stigning følger også nye regler for udbetaling af refusion på den strøm, der løber igennem din ladeboks.
På baggrund af en præcisering fra skatterådet er det nu et krav, at kunder med en serviceaftale på ladeboksen, skal have en elaftale hos samme ladeoperatør, for at få refunderet elafgiften med moms.
Det er nemt at skifte elselskab og du kan på få minutter vælge at skifte til Looad Energy direkte her på websitet.
Hvad er elafgift?
Uanset hvilken elleverandør du har, skal alle danske elkunder betale elafgift for den strøm, de bruger.
Elafgiften er aftalt på baggrund af danske og internationale love og aftaler. Afgiften har til formål at skrue ned for forbruget af el, som er forbundet med det CO2-udslip, der sker ved produktionen af el.
Hvordan fungerer refusionen konkret?
Når du skal betale for den strøm, som du oplader din elbil med, vil elafgiften være en del af din regning. Hvis du har en serviceaftale med en ladeoperatør, kan du få elafgiften refunderet.
Nogle ladeoperatører udbetaler kun et mindre beløb af den aktuelle sats. Men med en Looad Connect serviceaftale får du altid fuld refusion af elafgiften for den del af din strøm, du bruger til opladning af din elbil.
Looad refunderer altid elafgift til statens gældende takster, som for nuværende er:
- Refusionssats uden moms: 69,70 øre/kWh
- Refusionssats med moms: 87,00 øre/kWh
Har du en elaftale med Looad får du udbetalt 87,00 øre/kWh.
Hvem kan få refusion af deres elforbrug?
Hvis du har en ladeboks derhjemme med en serviceaftale hos en ladeoperatør, kan du i udgangspunktet få godtgørelsen.
Der er dog et par kriterier for at få refusion for strømmen, du bruger til opladningen af elbilen. Hvis du har solceller, en vindmølle eller opvarmer din bolig med elektricitet og samtidigt har et årligt forbrug, der overstiger 4000 kWh, kan du ikke modtage refusion af elafgiften for den strøm, du bruger til opladning.
Godkendt boks er et krav
Der er samtidig også et par krav til din ladeboks, der skal være fastmonteret med en indbygget elmåler, der er opsat af en autoriseret elinstallatør.
Du kan altså ikke få refunderet din elafgift, hvis du benytter dig af en nødoplader eller et campingstik.